Opfordring til alle marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer om at tilslutte sig Internationalt Kommunistisk Forbund
Proletarer i alle lande, foren jer!
Opfordring til alle marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer om at tilslutte sig Internationalt Kommunistisk Forbund
Den vellykkede afholdelse af den Forenede Maoistiske Internationale Konference (FMIK) og oprettelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund er en succes for det internationale proletariat og et slag mod imperialismens og verdensreaktionens generelle kontrarevolutionære offensiv, ligesom mod revisionismen og al opportunisme. Det er mindre end to måneder siden, at dette spring blev udarbejdet, erklæringen og beslutningerne blev oversat til 15 sprog, og stiftelsen blev fejret med aktioner i mindst 20 lande med hundredvis af aktioner, lige fra graffiti, flaghejsning, bannerophængning, plakathængning, uddeling af pamfletter og en stor demonstration af kommunister med hundredvis af deltagere, der marcherede i Tyskland med IKF’s flag og paroler. Det er en historisk bedrift uden fortilfælde, at kommunister i dusinvis af lande har gennemført aktioner under parolen: »Foren jer under maoismen! Ned med revisionismen! Leve Internationalt Kommunistisk Forbund!« Mængden og kvaliteten af aktionerne bekræfter den historiske betydning af det spring, der blev skabt, og er et glimt af den kraftige impuls, som den Internationale Kommunistiske Bevægelse er ved at tage.
Grundlæggelsen af Internationalt Kommunistiske Forbund er resultatet af en lang og kompleks proces gennem mere end fire årtier med henblik på at overvinde spredningen og forene den Internationale Kommunistiske Bevægelse [IKB] under marxismen-leninismen-maoismen som verdensrevolutionens befaler og vejleder. Kun ved at forstå denne årtier lange proces er det muligt at forstå den historiske transcendens og det dybe strategiske indhold af grundlæggelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund.
Den store sejr, der blev opnået, ruster os til at fortsætte den store vej for IKB’s genforening under maoismen. Splittelsen er stadig det største problem i IKB, og revisionismen er den største fare. I FMIK har alle de partier, der kunne og ønskede at deltage, gjort det. Under forberedelsen blev alle de partier, som der var en direkte kommunikationskanal til, inviteret til at deltage. Alligevel var der nogle, der ikke kunne deltage eller ikke kunne inviteres direkte til FMIK på grund af forskellige omstændigheder, som er en del af klassekampen, og der var også – isolerede – tilfælde af dem, der ikke ønskede at deltage.
I FMIK kunne partier og organisationer med forskellige synspunkter – gennem tolinjekamp, ved at praktisere enhed, kritik, enhed på en ærlig og kammeratlig måde – opnå den højeste ideologiske og politiske enhed i de sidste fire årtier. Dette er et grundigt eksempel på, at de sande kommunister ønsker at forene sig under maoismen! Opdelingen af det internationale proletariat er kun i revisionismens og reaktionens interesse.
Den politiske erklæring og principperne for IKF udtrykker den enighed, som 15 Partier og Organisationer fra hele verden er nået frem til, og den er et stort skridt fremad og er grundlaget og referencepunktet for at forene hele IKB.
Internationalt Kommunistisk Forbund vil ikke spare på kræfterne for at etablere en direkte forbindelse med alle de M-L-M Partier og Organisationer, der ønsker at arbejde for enhed og ikke splittelse, og som forsvarer de tre grundlæggende principper: 1. forsvaret af marxismen-leninismen-maoismen, 2. kampen mod revisionismen og 3. at være for den proletariske verdensrevolution. IKF vil arbejde på at afholde møder, genforeninger og fora, der har til formål at løfte tolinjekampen og fremme ideologisk og politisk enhed. Derfor vil den støtte alle forslag, initiativer og fora, der tjener til at udvikle enhed-kamp-enhed. Ligesom det blev bekræftet i den politiske erklæring og i principperne:
Den nye internationale organisation er et center for ideologisk, politisk og organisatorisk koordinering, baseret på demokratisk centralisme og løsning af problemer gennem gensidig og permanent konsultation mellem de partier og organisationer, der er i overensstemmelse med den, og den vil udvide denne procedure til alle dem, der – selv om de deltager med de samme principper og formål – står uden for den.
Derfor afslutter stiftelsen af IKF ikke processen for kampen for enhed, men åbner en helt ny fase i »den organiserede kamp for genetablering af den kommunistiske Internationale under maoismens kommando og ledelse«, og vi står til rådighed og er forpligtet til at bevæge himmel og jord for at kæmpe for genetableringen af den glorværdige Kommunistiske Internationale.
Kammerater,
I dag, hvor imperialismens generelle krise og dens sammenbrud er blevet stærkt intensiveret, hvor heroiske kampe for national modstand og folkelig modstand dukker op over hele verden, hvor folkekrigene i Indien, Peru, Tyrkiet og Filippinerne udvikler sig, og hvor der forberedes andre folkekrige i andre lande, bliver det endnu mere presserende og nødvendigt at forene IKB under maoismen for at sætte skub i den store bølge af den proletariske verdensrevolution. Derfor opfordrer vi hele det internationale proletariat, alle marxistiske-leninistiske-maoistiske Partier og Organisationer til at slutte sig til Internationalt Kommunistisk Forbunds røde fane for at styrke denne Nye Store Bølge af den Proletariske Verdensrevolution.
Foren jer under maoismen! Ned med revisionismen!
Ned med imperialismen! Leve den Proletariske Verdensrevolution!
Leve Internationalt Kommunistisk Forbund!
8. februar, 2023
Internationalt Kommunistisk Forbund