Hejs den røde fane for Forening under MLM for at opfylde opgaverne i den nye situation!

Proletarer i alle lande, foren jer!

Midt i 130-året for Formand Mao Tsetungs fødsel fejrer vi den første årsdag for Internationalt Kommunistisk Forbund:

Hejs den røde fane for Forening under MLM for at opfylde opgaverne i den nye situation!

På etårsdagen for grundlæggelsen af Internationalt Kommunistisk Forbund (IKF) sender vi vores faste proletariske hilsener til det internationale proletariat og verdens folk. Vores hilsener sendes til den Internationale Kommunistiske Bevægelse og Folkekrigene, som midt i den proletariske verdensrevolutions nye storme og reaktionens intensiverede angreb kæmper for at give orientering og lederskab: Ved at skabe og smede de Kommunistiske Partier som redskaber i kampen for erobring af den politiske magt. Med dybe følelser af proletarisk internationalisme sender vi i dette øjeblik vores flammende hilsener til de heltemodige Nationale Modstandskampe i Palæstina!

I dette år fejrer kommunisterne og de revolutionære 130-året for den store styrmand, Formand Mao Tsetung, som personligt har stået i spidsen for to af proletariatets største milepæle: Den Kinesiske Revolution, som åbnede vejen for den Nye Demokratiske Revolution i de undertrykte lande; og Den Store Proletariske Kulturrevolution, en gigantisk kamp, der såede frø over hele verden, som blomstrede op til de nuværende Folkekrige og den nye bølge af den faste kamp for rekonstitueringen af de Kommunistiske Partier under maoismens befaling i adskillige lande over hele verden. Med Formand Mao Tsetung har den proletariske bevægelse udviklet sit mest magtfulde og uovervindelige våben, sin ideologi, til marxismens tredje, nye etape; marxismen-leninismen-maoismen, det våben, hvormed proletariatet og verdens folk vil feje imperialismen og reaktionen væk fra jordens overflade.

Med klassehad fordømmer vi al revisionisme og opportunisme. Den kapitalistiske genoprettelse i Kina efterlod kommunisterne uden et baseområde for den proletariske verdensrevolution. Vi afviser den reaktionære Xi Jinping, der med sin »Xi Jinping-tænkning« og sin fascistiske »socialisme med kinesiske karakteristika« forsøger at bedrage verdens folk om betydningen af socialisme og kampen mod imperialismen. Men for proletariatet er der intet endeligt nederlag; som Formand Mao påpegede, er folkets eneste logik at kæmpe, fejle, kæmpe, fejle og så videre indtil sejren. De kapitalistiske genoprettelser i Sovjetunionen i 1956 og i Kina i 1976 kan ikke stoppe det internationale proletariats revolutionære march på dets vej mod den endelige magtovertagelse. Disse nederlag er kun øjeblikke i udviklingen af modsætningen mellem revolution og kontrarevolution, som vi drager lære af for at forhindre genoprettelser i fremtiden.

Den Internationale Kommunistiske Bevægelse og den Nationale Befrielsesbevægelse gennemgår afgørende øjeblikke, vi er vidner til begyndelsen på et vendepunkt i kampen mellem revolution og kontrarevolution, åbningen af en ny periode med revolutioner inden for den Proletariske Verdensrevolution.

For præcis et år siden blev grundlæggelsen af en ny international organisation for proletariatet – Internationalt Kommunistisk Forbund – annonceret med klassestolthed og heltemod. 15 Kommunistiske Partier og organisationer forenede sig i den Forenede Maoistiske Internationale Konference (FMIK) omkring tre grundlæggende linjer: 1) MLM, 2) Kampen mod revisionismen og 3) Den proletariske verdensrevolution. Den fælles erklæring om grundprincipper og principper definerede grundlæggelsen af IKF som »Et stort skridt for at genforene os og for at overvinde spredningen i den Internationale Kommunistiske Bevægelse (…), og en ny fase af den organiserede kamp for rekonstitutionen af Den Kommunistiske Internationale under maoismens bafaling og vejledning blev åbnet«.

Et år efter denne begivenhed er den objektive verdenssituation præget af en yderligere skærpelse af de grundlæggende modsætninger, især hovedmodsætningen mellem imperialismen og de undertrykte folk og nationer. Kapitalismens generelle krise i dens imperialistiske fase har udviklet sig til et yderligere højdepunkt, hvor omvæltninger og udbrud af stor betydning finder sted. Økonomisk udfolder det imperialistiske verdenssystems dybeste krise siden Anden Verdenskrig sig i øjeblikket og danner grundlag for alvorlige politiske kriser, som igen uddyber den økonomiske krise yderligere. USA-imperialismen, som den eneste hegemoniske supermagt, er i tilbagegang og forsøger med alle midler at fremme sit strategiske mål om at fastholde og udvide sin position, selvom den finder det stadig vanskeligere at realisere sine planer om at fravriste den russiske imperialisme status som nuklear supermagt og inddæmme det socialimperialistiske Kina. Efter fiaskoen i Syrien og Afghanistan er også udviklingen af krigen i Ukraine endnu et klart eksempel på, hvor langt imperialismens politiske krise er nået, og vi gentager vores holdning om, at »den eneste vej frem for Ukraines folk er at stole på sine egne kræfter og forsvare nationen mod den udenlandske indtrænger og de landsforrædere, der sælger landet«. Fra den interimperialistiske modsigelse udfolder der sig en tendens til at udvide den imperialistiske krig, som i øjeblikket kommer til udtryk i det stærke pres for oprustning, militarisme og genintensivering af deres fejlslagne kontrarevolutionære offensiv. For at fastholde sin position styrker USA-imperialismen sine hegemoniske ambitioner over sine alliancer og allierede, især NATO-landene, men til gengæld uddyber den krisen og demonstrerer sin karakter som en »kolos med lerfødder«. Selvom der er klare og sikre forstadier til en ny verdenskrig, er den ikke nært forestående, og kommunisterne har til opgave at lede alle de kræfter, der er mobiliseret i lyset af denne situation, og som spontant vender sig mod imperialismen. Vurderingen i principerklæringen af, at »… bevægelsen mod den imperialistiske krig vil øges, tilføjet til oprøret mod klassens udbytning og undertrykkelse og den stigende fattigdom …« viste sig at være korrekt og fremsynet.Ud over massebevægelser i de undertrykte lande blev arbejdernes og folkenes kamp i de imperialistiske lande også intensiveret, hvilket her fremhæver massernes store oprør i Frankrig.

På det internationale proletariats og de undertrykte folks og nationers side ser vi, at en ny bølge af revolutioner – i en ujævn udvikling – udfolder sig. Folkekrigene ledet af marxistisk-leninistisk-maoistiske Partier i Peru, Indien, Tyrkiet og Filippinerne modstod ikke kun kontrarevolutionens angreb, de udviklede nye initiativer og var i stand til at rykke frem, da forberedelsen af nye Folkekrige er i gang. I de undertrykte lande fortsætter bondebevægelserne med at udvikle sig i enorm skala, og overalt, hvor de er under proletarisk ledelse, bliver deres rolle som hovedkraft i den Nye Demokratiske Revolution mod imperialisme, feudalisme og bureaukratisk kapitalisme tydelig. Med offensiven i den Palæstinensiske Nationale Modstandskrig gik kampen for et frit, selvbestemt Palæstina ikke kun ind i en ny fase, men fremmer også betingelserne for den antiimperialistiske kamp på verdensplan ved at være »et skarpt spyd stukket i det imperialistiske bæst, der med sit eksempel inspirerer og kalder proletariatet og de undertrykte folk i verden til kamp og modstand«, som vi erklærede i vores erklæring den 8. oktober. Vi fornyer her vores opfordring til, at det må være kommunisterne, der må tage føringen i denne bevægelse for at anvende den universelle lære om, at nationens befrielse under imperialismen kun kan sejre under proletarisk ledelse.

Kammerater, er udviklingen i verdenssituationen ikke et glimrende bevis på, at stiftelsen af IKF fandt sted på det helt rigtige tidspunkt? At kampen for kommunisternes genforening på verdensplan svarer til nødvendigheden af den objektive situation? Vi ser, at væsentlige vurderinger og definitioner i Grundlagserklæringen kom til udtryk i denne situation og er blevet opfyldt, at det er et godt udgangspunkt for at udvikle kampen for en dybere forståelse af den proletariske ideologi i dens anvendelse på de konkrete forhold. Den revolutionære enhed, der blev opnået på FMIK gennem to-linje kampen, under de store klassikere Marx, Engels, Lenin, Stalin og Formand Mao Tsetungs fane, skal udvikles som en levende enhed, der skal konsolideres og udvides yderligere gennem uddybning af diskussionen og styrkelse af to-linje kampen. Lad os stole fuldt og fast på Stalins lære, som midt i opbygningen af den Kommunistiske Internationale insisterede på at udvikle to-linje kampen, ikke »abstrakt, men konkret, på basis af den politiske situation«, hvor kommunisterne udvikler deres kamp.

I det første år af IKF’s eksistens blev der lavet i alt ti erklæringer og resolutioner og fem kampagner, med internationale begivenheder og fejringer og hundredvis af aktioner, som blev gentaget i mere end 25 lande. De internationale begivenheder og aktiviteter, der blev organiseret eller støttet af IKF, var i stand til at udvide rækkevidden også ud over IKF’s medlemsorganisationer og var vigtige skridt mod fragmentering og splittelse. Vi hylder alle Partier, Organisationer og kammerater, der bidrog til at gennemføre disse aktiviteter. Ud over resultaterne må vi anerkende vores begrænsninger og svagheder for at konsolidere og uddybe disse skridt. Den situation, som den Internationale Kommunistiske Bevægelse befinder sig i, er kompleks, og udfordringerne er store. Det vil derfor være afgørende at gennemføre de opgaver, der blev sat med grundlæggelsen af IKF, de mål, der er defineret i vores resolutioner og erklæringer, med endnu mere regelmæssighed og bevidsthed og bekæmpe subjektivisme. Desuden er udviklingen af antiimperialistiske aktiviteter, hvis akse skal være forsvaret af og støtten til Folkekrigene, i øjeblikket af afgørende betydning for at udvide IKF’s rækker og udvide medlemsorganisationernes base.

Grundlæggelsen af IKF var et vigtigt højdepunkt i en kompleks kamp gennem 40 år for at overvinde kommunisternes fragmentering og etablere enhed på basis af marxismen-leninismen-maoismen. Det er af stor betydning at forstå denne proces, der bygger på de store resultater fra Første, Anden og Tredje Internationale, samt at tage hensyn til bidragene fra Det Kommunistiske Informationsbureau, for at forstå den strategiske betydning af opgaven med at rekonstituere Den Kommunistiske Internationale. Denne proces lærer os, at proletarisk enhed altid kun er blevet konsolideret skridt for skridt i kampen mod revisionisme, opportunisme og splittelse. Derfor må det også stå klart, at spredningen af kræfter ikke er blevet overvundet, men tendensen til spredning er blevet vendt mod tendensen til forening. Den ideologiske, politiske og organisatoriske enhed, som FMIK har opnået, har åbnet døren for at udvikle to-linje kampen, loven om udvikling af proletarisk enhed, på en højere og mere organiseret måde. Derfor vil vi gerne byde velkommen til alle de bidrag, der er kommet fra de respektive partier og organisationer siden stiftelsen, for at øge debat og diskussion og vil gerne understrege, at grundlaget for en højere international enhed er udviklingen af den uafhængige opbygning af nationale partier og organisationer, de ben, som IKF vil marchere fremad på. Vi vil også gerne byde de erklæringer velkommen, som maoistiske partier og organisationer uden for Internationalt Kommunistisk Forbund har sendt til os. Vi hilser dem som en vigtig holdning til en debat rejst af IKF, der vil tjene til at styrke den internationale organisation gennem to-linje kampen, gennem »enhed-kamp-enhed«, kritik og selvkritik, og til at gøre den endnu mere fast til et instrument for den proletariske verdensrevolution. Vi bekræfter således vores vilje til at uddybe disse kontakter og håber snart at kunne realisere denne bestræbelse i form af ideologisk debat og yderligere bilaterale møder.

Internationalt Kommunistisk Forbund er et instrument for det internationale proletariats og de undertrykte folks og nationers kamp. Den objektive udvikling råber på at styrke og konsolidere dette redskab for at imødekomme kravet om organisering, om lederskab i den verdensomspændende kamp mod imperialismen. De store politiske storme, der i øjeblikket udvikler sig, vil kun blive forvandlet til en subjektiv styrke for kommunisterne, hvis vi opfylder hovedopgaven med at gøre den eneste videnskabelige, siden sande, ideologi til centrum for international enhed og partienhed og anvender den på de konkrete forhold. Vi udtrykker derfor nødvendigheden af at fordoble indsatsen i det andet år af IKF’s eksistens. På den ene side for at konsolidere og fremme international enhed ved at afholde bilaterale møder, begivenheder, fora, debatter og også for at forene sig med dem, der har udtrykt kritik og tvivl. Splittelse og fragmentering tjener revisionismen og giver plads til, at opportunismen kan blomstre. Differentiering og forening vil på den anden side tjene den Nye Internationale Organisations hovedopgave »at kæmpe for at påtvinge maoismen som den eneste befaler og vejleder for verdensproletariatrevolutionen, tjene konstitueringen eller rekonstitueringen af de marxistiske-leninistiske-maoistiske Kommunistiske Partier (den forsinkede strategiske opgave) og tjene til at starte, udvikle og koordinere Folkekrigene i verden frem mod rekonstitueringen af Den Kommunistiske Internationale.« Og på den anden side at konsolidere og udvide basen blandt masserne og intensivere kampen inden for de nationale rammer for rekonstituering/konstituering eller yderligere opbygning af de respektive partier i IKB’s tjeneste. Som Formand Mao sagde, ændrede grundlæggelsen af Kinas Kommunistiske Parti for altid hele den Kinesiske Revolutions ansigt. I dag vil rekonstitueringen af de Kommunistiske Partier under marxismen-leninismen-maoismen også ændre revolutionens ansigt i hvert land og den proletariske verdensrevolution. Det kræver først og fremmest, at der skabes et lederskab, en ledende kerne af kammerater, der er fast forenet under marxismen-leninismen-maoismen.

Der er to kræfter, der opererer i den revolutionære bevægelse i hele verden: den Internationale Proletariske Bevægelse og den Nationale Befrielsesbevægelse. Lenin, der udvikler Marx, lægger grundlaget for verdensrevolutionens strategi for at underminere imperialismen, forene den nationale befrielseskamp med den internationale proletariske bevægelses kampe og udvikle revolutionen. »Proletarer i alle lande og verdens undertrykte folk, foren jer!«. Formand Mao – som udviklede strategien og taktikken for verdensrevolutionen specificeret i øjeblikket: »Marxist-leninister i alle lande, foren jer! Revolutionære folk i hele verden, foren jer; styrt imperialismen, den moderne revisionisme og alle reaktionære i de forskellige lande!«

Leve proletariatets nye internationale organisation, IKL!

Leve 130-årsdagen for Formand Maos fødsel!

Leve det palæstinensiske folks heltemodige nationale modstand!

Foren jer under marxismen-leninismen-maoismen!

Ned med revisionismen!

Leve den Proletariske Verdensrevolution!

26. december 2023

Internationalt Kommunistisk Forbund